layoutelementlayoutelement
 

Copenhagen Living Lab (tidl. samarbejdspartner)

Copenhagen Living Lab er en kommerciel, værdibaseret virksomhed, der bistår offentlige og private organisationer med at opnå og anvende indsigter i menneskers behov til udvikling af nye velfærdsløsninger såvel nationalt som internationalt. 
Behovet for radikalt nye velfærdsløsninger betinges bl.a. af den demografiske udvikling, som de kommende 40 år vil forandre verden – specielt den måde, hvorpå samfund organiserer systemer for omsorg, sundhed og uddannelse – og i den forbindelse rollefordelingen mellem de civile, offentlige og kommercielle aktører. 

Vi arbejder som nogle af de førende i feltet med en tilgang til velfærdsinnovation, der sætter mennesker i centrum – både når det gælder løsninger og vejen derhen. 

Vores innovationstilgang er meget systematisk og bygger på en nøje doseret kombination af etnologi, forretningsforståelse og empati, der resulterer i øget kvalitet og værdiskabelse på flere bundlinjer. Vi tilbyder innovationslederskab baseret på at se og forstå problemer og muligheder gennem brugernes og kundernes øjne – det åbner for nye perspektiver.

Copenhagen Living Lab forestår den brugerdrevne innovation i projektet, dels ved at organisere- og drive innovationsprocessen, og dels ved at bidrage med de kvalitative analyser af brugerbehov.
Indholdsansvarlig Wenche Svenning, wenche.svenning@rm.dk